ET SEKUNDS STILHED

22.03. 202528.09. 2025

Gruppeudstilling med Christina Augustesen, Jaroslava Brychtová, Encor Studio, Anette Harboe Flensburg, Christian Skjødt Hasselstrøm, Torben Jørgensen, Stanislav Libenský, Jessica Loughlin, Rui Sasaki, Jaroslav Svoboda og Tora Urup.

Et sekunds stilhed udforsker lyset som forudsætningen for det visuelle. Værkerne i udstillingen indfanger og omdanner det allestedsnærværende lys, som det opleves i dagslysets langsomme forandringer og refleksioners umærkelige forvrængning af rum. Udstillingen kombinerer værker fra museets samling med lån og nyproduktioner. 

Skjødt Hasselstrøm og Encor Studio har hver for sig skabt to stedspecifikke installationer. Skjødt Hasselstrøm er inspireret af glassets fysik og dets omskiftelige natur fra flydende til fast form videnskabelige fysik, mens Encor Studio skaber konstant skiftende lysforhold i museets moderne fløj ved hjælp af smartfilm, monteret direkte på museets vinduer.  

Udstillingen viser også skulpturer af australske Jessica Loughlin og danske Christina Augustesen, som på hver deres måde er mestre i at indfange lysets materialitet. Skulpturerne går i dialog med Anette Harboe Flensburgs maleri, som igennem et helt andet medie skildrer lyset og viser glassets kunstneriske potentialer. 

Fra samlingen byder udstillingen blandt andet på modernistiske skulpturer af tjekkiske Jaroslava Brychtová & Stanislav Libenský samt danske Tora Urup og Torben Jørgensen samt en selvlysende lysekrone skabt af japanske Rui Sasaki med inspiration i de omskiftelige vejrforhold i hendes fødeby.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Det Obelske Familiefond, Frimodt-Heineke Fonden, Hoffmann og Husmans Fond, Kvadrat, Margrethe og Johs. F. la Cours Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Per og Lise Aarsleffs Fond, Pro Helvetica, Swiss Arts Council, Rønde Sparekasse, Statens Kunstfond, William Demant Fonden.